Stenante er en gruppe dejlige planter med spændende kulører
på bladene. De er meget frodige, hvis man sørger for god luftfugtighed. Og de
er tilmed morsomme og nemme at lave flere af.
Ctenante lubbersiana vokser slankt opret og har smukt
rødlige bladundersider.
INDKØBSTIPS
Planten skal være fri for utøj især thrips. Ofte vil det
være en gevinst at omplante den ret hurtigt efter købet i en større, flad
potte. Så breder rodnettet sig hurtigt, og planten trives bedre.
livslængde: Mange år.
Sæson: Hele året.
Sværhedsgrad: Ctenante kræver hyppige overbrusninger og
trives bedst, hvor luftfugtigheden er høj. Skal vandes med kalkfrit vand.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Ctenante bliver fra 40 til 90 cm høj med lange, ofte brogede
blade på stive stilke, som udgår helt nede fra jorden.
Blomstring og duft
Arterne blomstrer ikke som stueplanter.
Lys og temperatur
Ctenante tåler megen varme, blot luften er fugtig. Om
sommeren gerne 25-30 °C, om vinteren mindst 18-20°C. Derimod tåler planterne
ikke brændende sol, og de fleste arter trives fint i skygge.
Vanding og gødning
Om sommeren skal der vandes og overbruses hyppigt med
kalkfrit vand, og der tilføres flydende gødning med vandingsvandet. Om vinteren
skal planterne ikke have gødning, og der vandes mere sparsomt.
Jord og omplantning
Pottejorden skal være porøs og næringsrig. Man skal bruge
formuldet bladjord blandet med tørvemuld og sand. Planterne har godt af en omplantning
tidligt om foråret.
Beskæring
Tidligt om foråret, kan man bortskære den gamle top, der er
blevet grim i vinterens løb.
Formering
Ved deling af fodstokkene eller stiklinger.
Miljø
Ctenante trives bedst hvis den står tæt sammen med andre planter,
så luftfugtigheden lige omkring planten er højere end ellers. Med sine smukke,
brogede blade er den en værdifuld plante sammen med andre grønne bladplanter og
som bundvegetation i en vinterhave.
En meget smuk og frodig Ctenante. Sådan bliver planten med
god luftfugtighed.
Stenante bliver
hurtigt til at se
Mange af vore stueplanter dyrker vi ikke for blomsternes
skyld, men fordi vi gerne vil have en frodig grøn eller broget bladvækst i vore
stuer. Ligesom en buket uden grønt kan virke nøgen, skal stueplanternes
blomster også helst have en grøn baggrund. Bladplanterne kan endda tit bedre
klare sig alene end blomsterplanterne, og mange dyrker efterhånden kun
bladplanter. Ofte er deres farvepragt da også lige så stor og varieret som
blomsternes, og blandt de kraftigtvoksende, brogede bladplanter er Ctenante med
i første række. Slægten er ret omfattende og findes i mange tropiske lande lige
fra Brasilien over Afrika til Bagindien.
De arter, der dyrkes som stueplanter, er alle høje og
kraftige med brede og lange blade på høje stilke, og bladfarven er smukt
mørkegrøn eller fløjlsgrøn med hvide eller gule tegninger og ofte med prægtige
purpurviolette bladundersider.
Sjove at formere
Under jorden har de krybende rodstokke, og de er nemme at
formere om foråret ved deling af rodstokkene. Man kan dog også formere dem ved
stiklinger, og nogle arter har den særhed, at de pludselig kan skyde stive
stilke op fra roden, og for enden af disse skud dannes der nye planter, som man
efter nogen tid kan skære af og plante som stiklinger.
Høj luftfugtighed
Samtidig trives den bedst på undervarme. Tit vil der være
for tørt til den i vore stuer, og så angribes den let af thrips. Man kan bøde
en del på det ved hyppige overbrusninger med lunkent, kogt vand.
Arter
Ctenante kummeriana,
der stammer fra Brasilien, har store, langstilkede, aflange blade, der er
fløjlsgrønne på oversiden og smukt rødviolette på undersiden. Det er en høj,
flot plante, som klarer sig godt selvet stykke inde i stuen, blot man husker at
overbruse den jævnligt.
Ctenante lubbersiana,
der også kommer fra Sydamerika, har ovale, stilkede blade med gule tegninger.
Den er lavere i væksten, men kræver mere lys end den foregående. Hvis den står
for mørkt, bliver den grøn.
Ctenante
oppenheimiana "Variegatum"
er den varietet, der har været dyrket længst som stueplante.
Den har lange, læderagtige blade, der er smukt mørkegrønne med sølvhvide
pletter og striber i et fjerlignende mønster. Bladene bliver 30-40 cm lange og
10-15 cm brede. Hele planten bliver ofte 80-90 cm høj.
Tre slags formering
Ctenante kan brede sig meget kraftigt ud til siderne ved
hjælp af rodskud, og derfor bør man dyrke planterne i store, men ret flade
potter. Det er uhyre let at formere dem ved deling af rodstokkene i
februar-marts, og samtidig kan man skære den gamle top væk, hvis den har
skæmmet sig i vinterens løb. De afskårne rodstykker planter man i en blanding
af lige dele formuldet bladjord eller pottejord og sand, og de skal i
begyndelsen stå varmt og mørkt, men i meget fugtig luft. Når de begynder at
skyde, giver man efterhånden mere luft og lys og omplanter i større potter med
en næringsrig, og meget porøs jord.
Man kan også formere Ctenante ved stiklinger, og nogle arter
danner små, færdige topstiklinger for enden af nye, stive skud, som når helt op
over de øvrige blade.
PLANTEDOKTOREN
• Thrips. Netop på de hvidbrogede arter af Ctenante kan det
være svært at se, om planten er blevet angrebet af thrips og det bliver den
ofte, hvis stueluften er for tør, og man ikke sørger for hyppige
overbrusninger.
Thrips ser ud som sølvskinnende partier, derfor opdager man
i reglen først angrebet, når thripsene er begyndt at suge af naboplanterne.
Men de sætter stor pris på Ctenante, og det er ofte her, man
skal søge smittekilden. Thrips bør straks bekæmpes ved hyppige behandlinger med
et insektmiddel.
• Spindemider optræder hyppigt, hvor luftfugtigheden omkring
planterne er for lav, og spindet kommer i reglen på undersiden af bladene eller
i bladhjørnerne. De angrebne planter bør straks isoleres, da spindet ellers
breder sig. Man bekæmper miderne ved flere behandlinger med et insektmiddel.
• Bladene krøller sammen. Alt for tør luft. Overbrus
hyppigere med tempereret, afkalket vand.