Logo

Strandasters - Aster novi-belgii

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Strandasters - Aster novi-belgii

 

Det er ikke helt korrekt at kalde Aster novi-belgii for Strandasters, men det salgsnavn er den for nyligt lanceret med som potteplante. Det er herlige høstblomster, som kan stå længe både inde og ude.

 

Strandasters - Aster novi-belgii

Hvide Strandasters er meget smukke. Det er ikke så meget andet hvidt blomstrende, når den kommer i handelen, så den er velkommen både ude og inde.

 

INDKØBSTIPS

 

Livslængde: Strandasters kan blomstre år efter år.

 

Sæson: Den egentlige sæson ligger i blomstringstiden fra september til hen i november.

 

Sværhedsgrad: Absolut et let dyrkelig plante.

 

Kaldes også: Strandasters, men dette navn har også Aster tripolium. Det ville være mere korrekt at kalde den Potteasters.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Strandasters opnår i reglen højder mellem 30 og 100 cm. Den store højdeforskel skyldes at nogle af planterne er retarderede (sprøjtet med væksthæmmende hormon), når man køber dem. Væksten kan være mere eller mindre busket.

 

Blomstring og duft

Blomstringen finder normalt sted i perioden september-november. Farverne varierer mellem blå, violet, rosa, rød og hvid. Blomstermidten er gul. Duften er minimal.

 

Lys og temperatur

På friland kan planten trives under almindelige forhold. Som potteplante skal den placeres lyst ved en temperatur på 15-20 °C.

 

Vanding og gødning

Under blomstringen må planten ikke tørre ud, og der skal vandes jævnligt, gerne med en svag gødningsopløsning hver gang.

 

Jord og omplantning

Strandasters trives i en almindelig god muldjord. Hvis jorden er for stiv, kan der blandes groft grus i. Planten trives bedst gennem flere år, hvis den efter blomstringen plantes frit ud i haven uden potte.

 

Beskæring

Man foretager normalt ikke beskæring. Knibes planten om sommeren, kan der opnås en mere busket vækst. Dyrkes planten som staude, skæres den tilbage efter blomstringen.

 

Formering

Man kan dele Strandasters forår eller efterår.

 

Miljø

Strandasters er en fin, ny potteplante, som bagefter kan genbruges i haven eller overvintres til genbrug i potte året efter. Den kan også gøre fin fyldest i staudebedet i mange år efter at den har været potteplante. Kan også bruges til at forskønne altankasser og blomsterkummer i perioden september-november.  

Strandasters - Aster novi-belgii

Strandasters nye høst-potteplanter

Aster novi-belgii stammer oprindeligt fra Nordamerika. Her i landet har den længe været dyrket som en glimrende staude på friland. Den er særdeles velegnet som gruppeplante i større staudebede. Det har imidlertid vist sig, at planten også er ualmindelig velegnet som potteplante, og den kan også afløse udplantningsplanterne i plantekummer og altankasser, når vi når hen til det kølige efterår.

 

På det tidspunkt hvor Strandasters blomstrer fra september til hen i november findes der ikke så mange sommerblomster mere, men Strandasters kan klare efterårets temperaturer og blomstrer flittigt i potter og altankasser.

 

Navnet ikke helt korrekt

Det er ikke helt korrekt at kalde Aster novi-belgii for Strandasters. Det navn har i forvejen Aster tripolium. Det er en art som er almindelig udbredt i hele Nordeuropa og den findes vildtvoksende i kystnære områder. Et mere korrekt navn ville derfor være Potteasters, men salgsnavnet Strandasters bruges mest.

 

Dejligt "genbrug"

Strandasters opnar normalt en salgshøjde pa 30-50 cm. Nogle sorter er holdt nede med væksthæmmende midler. Under frie vækstforhold ville højden normalt være større.

Bladene er aflange og smalle, og væksten meget forgrenet. Blomsten er en smuk kurvblomst, hvis randkroner kan variere i farverne blå, violet, rosa, rød og hvid. Skrivekronerne er næsten altid gullige.

Planten kan udmærket dyrkes som stueplante under blomstringen. Den bedste temperatur er 15-20 °C. Når planten begynder at visne, kan den plantes ud i staudebedet, hvor den blomstrer igen de følgende år.

 

Strandasters - Aster novi-belgii

Livscyclus for Strandasters

Planten anskaffes normalt i efterårsmånederne, hvor den blomstrer. Efter afblomstringen er planten temmelig kedelig at se på. Den kan klippes tilbage og plantes ud i haven.

Næste år kan planten pottes igen og tages ind, eller plantes i altankassen, når blomsterne i september begynder at vise sig.

 

Let at dele

Allerede året efter vil planten være vokset så meget, at den let kan deles til flere planter.

De sundeste Asters opnås ved hele tiden at forynge planterne ved deling.

Potteasters er 100% hårdføre på friland og behøver ingen særlig vinterbeskyttelse. Asters på friland opnår deres maximale skønhed, hvis staudebedet ligger i fuld sol.

Der skal kun vandes i tørkeperioder. l selve vækstperioden kan der tilføres 3-4 kg kvælstofgødning pr. 100 kvadratmeter staudebed. Det kan gøres 2-3 gange.

 

PLANTEDOKTOREN

Strandasters er under normale forhold meget sunde planter, som sjældent angribes af sygdomme og skadedyr.

Ældre sorter var temmelig modtagelige for meldug. Konstateres et begyndende angreb. kan det bekæmpes med et anerkendt svampemiddel (Fungicid). Der skal normalt sprøjtes 2 gange med 8-14 dages mellemrum. Angreb af meldug kan ofte forebygges, hvis planterne jævnligt forynges ved deling ca. hvert andet år.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,7 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.203 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Nu når nytårsaften er overstået, hvad synes du så om fyrværkeriet?


Effektiv reklame - klik her