Vintergylden er, som navnet siger, vinterblomstrende. Det er
en af "oldemors potteplanter", som godt kan fortjene en plads i
nutidens stuer, fordi den er let at dyrke, blot den vandes omhyggeligt.
Blomsterne dannes om efteråret, når dagene bliver kortere.
Planten blomstrer i november, når vi mest trænger til det.
INDKØSSTIPS
Vintergylden
sælges normalt med blomster i efterårstiden, men er ikke særlig almindelig i
handelen. Kan man hos venner skaffe sig forårsstiklinger, er det ikke svært
selv at fremstille en smuk plante.
Livslængde: Vintergylden kan blive gammel i stue og der skaffes plads ved
tilbageskæring. Efter 3-5 års forløb bør man dog nok skifte ud med en ny.
Sæson: Vinterblomstringen er plantens store fortrin.
Sværhedsgrad: En let dyrkelig plante, der dog kræver omhyggelig vanding.
KORTE RÅD
Størrelse og vækst
Vintergylden danner en tæt, gulgrøn plante, der i første
vækstsæson bliver 20-25 cm høj. Ved tilbageskæring om foråret kan plantens
størrelse tilpasses efter formålet.
Blomstring og duft
Blomsterne dannes når dagene om efteråret aftager i længde,
og fra november vil de rødgyldne blomster dekorere den tætte plante.
Forudsætningen er dog, at det ikke er for varmt ikke over 20°C.
Lys og temperatur
Vintergylden bliver smukkest under lyse forhold, men solen i
sydvinduet kan være for stærk. I juli-august trives de godt ved et sommerophold
i haven. I vintertiden kan de tåle temperaturer ned til 10°C, men udvikles
bedst i kølige lyse stuer ved 15-18°C.
Vanding og gødning
En god sommervækst danner basis for vinterblomstringen.
Planterne må aldrig være tørre. Der tilføres hvergangs-gødning eller der gives
to ugentlige gødningsvandinger i juni-september.
Jord og omplantning
Ønskes store planter, kan man i april ompotte de
afblomstrede i en 12-14 cm potte eller plantebeholder med undervanding. Jorden
kan bestå af 1/3 havejord og 2/3 sphagnummuld.
Beskæring
Bliver planten for stor, kan den skæres kraftigt tilbage om
foråret. Ved knibning af skudspidserne på de unge planter kan forgreningen
øges.
Formering
7-8 cm lange stiklinger skæres i marts-april og plantes med
3-5 i 10 cm potte i sphagnumjord.
Miljø
Vintergylden egner sig særlig til at blive placeret i et
lavt plantevindue, hvor det ikke er for varmt.
Den lyserøde Jacobinia carnea har sæson fra april til
oktober og er efterhånden næsten lige så dyrket som Vintergylden.
Vintergylden - guld fra
Brasilien
Af de mange planter der hjemførtes fra Sydamerika i
1800-tallet blev Jacobinia pauciflora nok den hurtigst udbredte stueplante,
fordi den var så let at dyrke og belønnede med blomster i den mørke vintertid.
Planten er meget forgrenet, buskagtig og tæt med små ovale, gulgrønne blade.
Fra bladhjørnerne skyder de rørformede blomster ud, hængende på korte stilke.
De er røde med orangegult svælg, så det virker rødgyldent.
To hovedtyper
Allerede i 1870 blev der ved krydsning frembragt en
forbedret sort ved krydsning med en anden. Sorten fik navn Jacobinia x
penrhoensis. Den ligner ophavet, men har lidt større, stærkere farvede blomster
og er tidligere i blomst. Det er nok den mest udbredte sort af Vintergylden.
Ynder kølige stuer
Blomstringen begynder i oktober, og den kan fortsætte til
foråret, hvis de ikke anbringes i en for varm stue. Helst ikke over 18°C ved
lys placering i et sydvindue. I marts, hvor dagen bliver længere, tåler de mere
varme, mens blomstringen aftager.
Jacobinia pauciflora har røde, rørformede blomster med gul
spids. Den blomstrer om vinteren.
Masser af stiklinger
Vintergylden forgrener sig hele tiden med nye friske skud,
og derfor er det let at skaffe sig stiklinger til forøgelse og foryngelse. I
april-maj afskæres 7-8 cm lange skud, der tildannes som stiklinger ved at
fjerne de nederste blade. De stikkes med 3-5 stk. i en 9 cm potte i
sphagnumjord
og placeres varmt men ikke i direkte sol, og potten
anbringes i en plastpose til der er dannet rødder. Brug af roddannerpulver vil
fremme de nye rødders fremkomst. Efter ca. 3 uger er rødderne udviklede, og
plastposen kan fjernes.
I sommertiden
forberedes vinterfloret
De unge planter vil hurtigt buske sig naturligt, men ønskes
en særlig tæt plante, knibes den bløde top af de unge planter, når væksten
begynder.
I de lange sommerdage fremmes væksten, men der må passes
meget på med vandingen, fordi selv en kort tørkeperiode giver bladfald. Der
gødes ugentlig eller med hvergangsgødning. Planterne bliver tættest, når de
står lyst, men de må dog i et sydvindue beskyttes mod den stærke sommersol. I
juli-august kan de godt stå ude på et halvskygget sted i haven.
PLANTEDOKTOREN
I den tætte løvmasse kan bladlus let skjule sig, hvorfor det gælder om at holde
øje med, om de grønne, hurtigt formerende lus er på spil. Bedst er det at
skaffe nogle mariehøns og sætte dem på planten. Ellers sprøjtes med et
pyrethrum-middel.
Hvide fluer eller mellus er sværere at få bugt med. Her må der sprøjtes flere
gange før angrebene er nedkæmpet.
Spindemider kan i visse perioder angribe og ses på bladundersiderne som
bittesmå edderkopper. Er det et slemt angreb, kan de lysegrønne blade få et
gråligt skær. Tag planten ud og sprøjt den nedefra med trykvand og gentag det
nogle gange. Et sommerophold i haven er ofte den bedste kur.
D Bladfald. Blot en kortvarig tørke kan fremkalde bladfald.
Planten dør ikke af det, men misprydes. Derfor er en selvvandingspotte, med
vandreservoir og trådvæger op i potten, en god løsning og vil sikre planten
vand i den varme sommertid.