Logo

Dipteracanthus - Dipteracanthus

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dipteracanthus - Dipteracanthus

 

Dipteracanthus blomstrer i den mørke tid af året, hvor vi allermest trænger til det men det er ikke nemme planter. De kræver specielbehandling for at leve godt.

 

Dipteracanthus - Dipteracanthus

Dipteracanthus devorsiana har hvidlilla rørblomster og lyse bladribber og -nerver.

 

INDKØBSTIPS

Undertiden kan man købe "Ruellia" -frø hos frøhandleren og det viser sig ofte at være Dipteracanthus undertiden endda flere arter. Se formering under Ruellia.

 

Livslængde: Flerårig, men bør af og til fornys ved stiklinger.

 

Sæson: Efterårs- og vinterblomstrende.

 

Sværhedsgrad: Kræver varme og høj luftfugtighed.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst Frodige lave eller krybende planter, der kan forgrene sig noget, hvis man kniber dem tilbage under opvæksten.

Blomstring og duft

Dipteracanthus får røde, rosa eller hvide blomster med violette tegninger. De blomstrer om efteråret og om vinteren.

Lys og temperatur

Planterne må gerne stå lyst, men ikke i stærk sol. Temperaturen skal altid være høj aldrig under 20°C.

Vanding og gødning

Man må aldrig overvande, men det er vigtigt, at luftfugtigheden er høj, så hyppige overbrusninger gør nytte. Man tilfører gødning i vækstperioden forår og sommer. Efter afblomstringen vandes sparsomt.

Jord og omplantning

Jorden bør være veldrænet og næringsrig. En sandblandet kompost er velegnet, og der bør være potteskår forneden. Man omplanter om foråret.

Beskæring

Unge planter knibes tilbage, så de forgrener sig. Ældre, ranglede planter kasseres, men kan anvendes som stiklingemateriale.

Formering

Ved stiklinger. Se nedenfor.

Miljø

Dipteracanthus er ikke egnet som almindelig stueplante, men i en vinterhave eller et varmhus, hvor temperaturen er høj og luftfugtigheden stor, er den et frodigt, spændende og ikke helt almindeligt bekendtskab.

 

Dipteracanthus - Dipteracanthus

 

Dipteracanthus hed tidligere Ruellia

Planteslægten Ruellia er nu opdelt i to, og de planter, som har bevaret slægtsnavnet, er beskrevet i artikel om Ruellia. Det er busklignende planter. Den anden gren af slægten, som har fået navnet Dipteracanthus, omfatter flere arter, som alle er lave og ofte noget krybende.

De stammer fra de tropiske og subtropiske dele af Amerika, og her vokser de på bunden af den fugtigvarme regnskov, hvor der ikke kommer meget lys. I en almindelig vindueskarm får de det derfor hurtigt for tørt, og bladene kan ligefrem få brandsår af stærk sol.

 

Dipteracanthus - Dipteracanthus

 

Ikke held alene

For at dyrke Dipteracanthus med held, må man helst have vinterhavelignende forhold eller et varmhus, hvor planterne vil trives udmærket som bundplanter i en varm og fugtig atmosfære. De er så sjældne, særprægede og smukke, at de nok er værd at tage med i plantesortimentet, hvis ellers de rette betingelser er til stede. Ikke alene har de frodigt mørkegrønne blade med eksotiske lyse tegninger langs ribberne, men de blomstrer sidst på efteråret og om vinteren, hvor man har mest brug for glødende tropiske farver. Dem finder man for eksempel i Dipieracanthus makoyanus med de flotte, karminrøde blomster, der ganske vist ikke holder så længe,

 

Ranglede planter fornys ved stiklinger

Dipteracanthus-arterne har det med at blive ranglede i væksten og derfor ikke særligt kønne, når de bliver nogle år gamle. Heldigvis er det ret let at stiklingeformere dem, så man igen kan få pæne, tætte planter, og det gør man bedst i marts-april. Stikkejorden skal være let og vel drænet, men den bør samtidig være næringsrig, så en god, sandblandet kompost er velegnet. Man bør sørge for, at den er steril, enten ved at købe steriliseret jord eller ved selv at opvarme den, så man dræber alle svampe, bakterier og skadedyr.

 

Formering over radiatoren

Man stiller potterne på undervarme f.eks. over en radiator eller på et opvarmet badeværelsesgulv og sætter gerne 3-5 stiklinger i hver potte, så man hurtigere får en tæt vækst. Stiklingerne skal være 10 cm lange, og man fjerner det nederste par blade, før man stikker stænglerne 3-4 cm ned i jorden. Derefter trækker man en plasticpose med ventilationshuller over hver potte, så luftfugtigheden bliver høj, uden at der dannes kondensvand på indersiden af posen.

Når planterne er kommet godt i vækst, fjerner man posen, og midt på sommeren kan man knibe planterne tilbage, så de forgrener sig bedre.

 

Dipteracanthus - Dipteracanthus

 

PLANTEDOKTOREN

— Gulbrune pletter på bladene. Planten står formentlig i så stærk sollys, at den er blevet solskoldet. Dipteracanthus tåler ikke stærkt sollys.

 

— Brune bladspidser. Kuldeskade, ofte på grund af træk. Diptaracanthus kræver en høj luftfugtighed, men alligevel må man sørge for et vist luftskifte på voksestedet. Men pas på, at det ikke sker i form af træk.

 

— Spindemider. Angreb af spindemider tyder på, at planten står for tørt. Vask miderne af med koldt sæbevand og sørg for højere luftfugtighed.

 

— Rodbrand. Betegnelse for flere svampesygdomme, som især angriber stiklinger og unge planter. Brug kun steril stikkejord.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.990 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.