Logo

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

 

Dværgazalea ser man mest i blomstringstiden april-maj, og da er den slet ikke til at overse, bedårende som den er. Den er ikke helt nem, men kan ved god pasning blive mange år.

 

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

 

Dværgazalea yndig og forårsblomstrende

Dværgazalea hører til én af de størst dyrkede slægter, Rhododendron. Denne slægt er mangfoldig, og der findes arter lige fra stedsegrønne til løvfældende og fra ganske små dværgbuske til høje træer. Den største udbredelse findes i Vestkina og Himalaya. Omkring 500 arter bliver kultiveret og dyrket som prydplanter, og desuden findes der et kæmpesortiment af hybrider. Et har de alle tilfælles, de hader kalk i jorden, og kun få af dem tåler direkte sol. De trives bedst i halvskygge med en relativ høj luftfugtighed.

 

Det har været nødvendigt at inddele de mange arter i serier og sektioner, for at kunne kende dem fra hinanden. Dværgazalea hører til den serie, der er karakteriseret ved små buske med tiltrykt stive hår på skud og med blade, der ikke er samlet i spidsen af grenene.  

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

Dyrkes både inde og ude

Ligesom Stue azalea dyrkes Dværgazalea inde i potter og flyttes ud på friland om sommeren.

Dværgazalea er mere hårdfør og kan vokse ude under beskyttede forhold, når den dækkes om vinteren. Planten er sværere at få i blomst uden for den normale blomstringstid i april-maj, og af samme grund ser man den sjældent på man den sjældent på andre årstider i forretningerne, hvor den sælges, når planten er 25 til 40 cm høj. Den kan blive større og er som fuldvoksen omkring 100 cm høj. Blomsternes sarte pastelfarver varierer fra lyserød og rødlig til violet.

 

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

 

Dværgazalea året rundt

Forår

I april-maj blomstrer Dværgazalea. I denne periode er det vigtigt, at planten får tilstrækkeligt med vand og luftfugtighed. Vandet skal være kalkfrit, og opsamlet regnvand er bedst.

Dværgazalea kan vokse lyst, men tåler ikke så godt den direkte sol, da bladene let tørrer ud. Brus bladene over hver dag med kalkfrit lunkent vand.

 

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

Sommer

Efter afblomstring i juni flyttes planten på friland på et lyst sted med læ. Potten, der skal have et godt dræn, graves ned i jorden til potteranden. Planterne passes med vand, og der gødes 2 til 4 gange med svovlsur ammoniak eller med Rhododendron-gødning.

 

I juli-august skæres stiklinger til formering. Stiklingerne danner rod efter ca. 20 dage ved 20-25°C, og i denne periode skal de stå i dyb skygge og med høj luftfugtighed.

 

Efterår

I august-september flyttes planterne ind fra haven. Hvis rødderne er vokset igennem pottejorden, skal planterne pottes om. Inden sænkes de i en time i lunkent vand. Jorden, der skal være en blanding af grov tørvemuld, fyrrenål ej ord og grus, må ikke trykkes for hårdt omkring rødderne, men skal være let gennemtrængelig for luft og vand.

 

Vinter

Efter indflytning og ompotning skal planterne overvintre på et lyst, køligt sted ved 8 til 10°C, indtil de i februar-marts begynder at udvikle knopper. Igennem vinteren vandes regelmæssigt. Efter knopudviklingen stilles planterne ved 15-18°C, og der vandes rigeligere.

 

Dværgazalea - Rhododendron obtusum 

PLANTEDOKTOREN

De unge blade får visne rande og farves gule. Det skyldes i reglen forkerte vækstforhold og herved opstået jernmangel. Sørg for den rigtige jordblanding. Se kortet med Rhododendron.

 

Bladene bliver plettede. Når planten ikke står i læ og i relativ høj luftfugtighed, kan de let udsættes for angreb af svampe. Sørg for en vokseplads i læ og overbrus planterne i tørt sommervejr.

 

Dværgazalea - Rhododendron obtusum

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 5.229 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?





Effektiv reklame - klik her