Logo

Medinilla - Medinilla magnifica 2

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Medinilla - Medinilla magnifica 2

 

Har man set en Medinilla i fuld blomst, bliver man betaget og ofte vild for selv at få en. Det gælder om at besinde sig lidt, for Medinilla er en tropisk diva, som kun klares med kundskab og planteglæde.

 

Medinilla - Medinilla magnifica 2

Medinillas rosafarvede skænnblade er bedårende. næsten procelænsagtige.

 

INDKØBSTIPS

Medinilla findes ikke overalt, hvor man sælger planter. Men den dukker op med regelmæssige mellemrum i de større blomsterforretninger. Planten sælges altid i blomst og kan være uimodståelig smuk.

 

Livslængde: Medinilla kan blive mange ar gammel.

 

Sæson: tidligt forår.

 

Sværhedsgrad: På grund af sit krav om høj luftfugtighed og god pasning med kalkfrit vand er Medinilla temmelig krævende. Den kan kun dyrkes med speciel hensyntagen.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Medinilla bliver i vild tilstand 1-1½ meter høj. Den er rigt forgrenet med en grov, firkantet stamme. Bladene er lange, ellipseformede og læderagtige. Oftest blanke med smukt farvede nerver.

 

Blomstring og duft

Blomsterne sidder i lange, hængende klaser. De er rosa, akkurat som de skærm blade, der sidder over klasen som beskyttende vinger. Blomsterne kommer engang mellem februar og august. De dufter ikke.

 

Lys og temperatur

Planten bør beskyttes mod for stærkt solskin, men den holder af meget lys og god varme. I vækstperioden bør temperaturen holdes mellem 20 og 22 °C. Luftfugtigheden bør være høj.

 

Vanding og gødning

Medinilla vandes regelmæssigt og rigeligt i vækstperioden Jorden må aldrig tørre ud. Der gives også regelmæssig gødning en gang om ugen. I efteråret og vinteren mindsker man vandingen og holder helt op med at gøde. Vand altid med tempereret, kalkfrit vand.

 

Jord og omplantning

Omplant sjældent og kun når planten behøver større potte. Det skal ske om foråret før blomstringen. Den almindelige pottejord opblandes med groft sand.

 

Beskæring

Ingen regelmæssig beskæring. Hvis det er nødvendigt, gøres det efter blomstringen.

 

Formering

Stiklingeformering er meget svær for ikke-professionelle. Stiklinger rodes på høj undervarme. 25-30 °C.

 

Miljø

Denne meget smukke plante hører hjemme i et blomsterrum med høj luftfugtighed. Den bør stå højt placeret så blomsterne kan beundres nedefra. Planten tager ikke skade af at flyttes ind i opholdsrummet, mens blomstringen foregår.

Medinilla - Medinilla magnifica 2

 

Medinilla er helt speciel

Medinilla, med tilnavnet magnifica, gør virkelig alt for at være magnifik (storslået), når den blomstrer med lange tunge klaser fulde af blanke rosa "perler", som er de egentlige blomster. Rosafarvede skærmblade svæver over hver blomsterklase, som beskyttende vinger. De ejendommeligt formede blomsterklaser er på en gang imponerende store og tunge og samtidig svævende og lette. Simpelthen magnifikke.

 

Store elegante blade

Også bladene er elegant formede. De er smukt grønne og ovale, læderagtige. I den mørke grønne farve tegner de lyse bladnerver sig ud fra en tydelig midternerve med fine buer til bladets side. Naturligvis er bladene glinsende og blanke. Elegancen er total.

 

Medinilla kommer fra Philipinerne

I den fugtmættede luft i den philipinske, tropiske urskov vokser Medinilla som en lav busk. Den bliver aldrig højere end 1 1½ meter. Busken får mange sidegrene, der er ret grove og firkantede.

 

Kræver speciel omsorg

Medinilla stiller meget høje krav til sin vokseplads og det er meget svært at klare den i længere tid i almindelige stueluft. Planten passer bedst i et særligt blomsterrum eller i et plantevindue.

 

Den kan derimod hver aften flyttes ind i selve stuen, mens blomstringen varer. Så kan man rigtig nyde skønheden på nært hold.

 

Medinilla - Medinilla magnifica 2

Det nye år begynder i februar

I februar begynder foråret for Medinilla. Allerede i marts-april kan blomstringen starte, men det kan også vare til hen på sommeren. Blomstringen er dog som regel slut sidst i august.

 

Den intensive vækst periode

I hele vækstperioden og under blomstringen må planten aldrig tørre ud.

Vand med tempereret, kalkfrit vand. Giv regelmæssigt gødning hver uge og overbrus regelmæssigt med lunkent vand. Koldt vand er gift for Medinilla.

 

Beskyt mod bagende sol

Selvom Medinilla er en tropisk plante, tåler den ikke for høje temperaturer. Idealet ligger på 20-22 °C både forår og sommer. Beskyt planten mod brændende sol.

 

Efterår og hvileperiode

Efter sommeren trapper man gradvist ned på både vanding og gødning, så planten går roligt ind i en hvileperiode, som varer fra november til februar.

 

Nu skal Medinilla stå i en temperatur på 15-17 °C. Luftfugtigheden bør fortsat være høj, men man vander meget forsigtigt. Dog må jorden aldrig tørre totalt ud.

 

Medinilla - Medinilla magnifica 2

 

PLANTE DOKTOREN

Medinilla reagerer negativt, hvis man vander med kalkholdigt vand i længere tid.

 

Tilvæksten stopper. Luften er for tør. Medinilla skal stå i et miljø, hvor der er god luftfugtighed. Meget kan dog forbedres hvis man bruger sin blomsterspray flittigt ofte flere gange dagligt. Selv i et særligt blomsterrum med mange planter skal man bruge blomsterspray.

 

Angreb af forskellige insekter er også tegn på tør luft. I fugtig luft er Medinilla meget modstandsdygtig overfor insektangreb og man vil kun se få insekter. Forsøg i første omgang at spule skadevolderne væk. Er der tale om skjoldlus skrabes de af før overbrusningen. Hjælper dette ikke, må der insektmiddel til. Vælg et middel som angiver at hjælpe mod det pågældende insekt, som kan være fx bladlus, spind eller skjoldlus.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,9 (35 stemmer)
Siden er blevet set 13.054 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1327621-11-2021 11:31:07 Dorthe
Nu er det november og min rosendrue har stadig sine blomsterstande hængende, dog mindre kønne end før. Skal jeg lade dem hænge eller klippe dem af? Kan den stadig få nye blomster næste år?

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem kommer med i den kommende regering?





Effektiv reklame - klik her