Logo

Parasolpllea - Pilea peperomioides

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Parasolpllea - Pilea peperomioides

 

Dette er en ny plante, som pludselig dukkede op i de nordiske stuer. Den blev først henført til Peperomia-slægten, fordi der er en vis lighed. Blomsterne viste dog, at der var tale om en Pilea.

 

Parasolpllea - Pilea peperomioides

Det var blomsterne, som opklarede, at her var tale om en Pilea. Først troede man, at planten var en Peperomia.

 

INDKØBSTIPS

Parasolpilea er ingen stor salgsartikel i handelen.

Livslængde: Mange år, men ældre planter er ikke så smukke.

Sæson: Planten er grøn og pyntelig hele året.

Sværhedsgrad: Det er en særdeles letdyrkelig plante, som kan anbefales til nybegyndere.

Kaldes også: I Sverige har Parasolpilea været kaldt "Elefantøre", og det høres endnu af og til.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Parasolpilea bliver sjældent højere og bredere end 25 cm og kan derfor let stå i en normal vindueskarm. Hvis forgreningen bliver for kraftig, fjernes de fleste af sideskuddene.

Blomstring og duft

Blomsterne er ikke særligt attraktive. De små hvidlige dannelser sidder på rødlige stilke, der rager ud mellem bladene. Blomstrer sjældent i stue, men villigt i vinterhave, hvor man kan iagttage, når blomsterne åbnes med et skarpt smæld. Ingen duft.

Lys og temperatur

Denne sukkulente vækst kan udmærket vænnes til at stå i et solvindue, og den tåler varmen godt. Måske bliver den dog smukkere og mere grøn, hvis den står mod andre verdenshjørner. En kølig periode, før forårslyset bliver stærkt, kan fremkalde blomstring.

Vanding og gødning

Væksten er kraftig, og i sol bruger den meget vand. Den tåler nogen tørke, hvilket dog kan medføre, at de yderste blade visner tidligt. Vandes og gødes moderat i sommerhalvåret, og den må ikke blive helt tør i vintertiden.

Jord og omplantning

Parasolpilea kan gro i al slags jord, men bedst er det at blande 1/3 havejord i en normal sphagnum muld. En ompotning til større potter kan være nødvendig for at få harmoni mellem plante og potte, men ellers er udskiftning med en ny frisk plante det almindelige.

Beskæring

Bliver der for mange sideskud, bortskæres de sammen med de udlevede blade.

Formering

Se nedenfor.

Miljø

Parasolpilea er en sjov og ny plante. Velegnet til at give til børn, som vil have let ved at passe den.

 

Parasolpllea - Pilea peperomioides

Parasolpilea er smuk året rundt og utrolig nem at formere. Man kan få plads til mange i vindueskarmene.

 

Parasolpilea går fra hjem til hjem

Parasolpilea er ikke blevet udbredt fra gartnerierne, men blev spredt rundt til hjemmene, før gartnere og botanikere fik fat i den, og fik givet den det rette botaniske navn. Den er antagelig blevet bragt først til Norge fra Mellemamerika, hvor Pilea-slægten har hovedområde. Da den er meget let at formere, spredtes den hurtigt i Norden, og til sidst fandt botanikere i Kew-garden i London dens rette navn.

 

Næsten en sukkulent

Bladene er tykke og minder stærkt om Nasturtie (Tropaeolum), idet bladstilken sidder fæstnet midt på det runde blad. Stænglen vokser sig hurtigt tyk, og fra dens sider og bund vælter det ud med småplanter.

 

Blomstrer kun sjældent

I drivhus og vinterhave udvikles efterhånden blomsterklaser med rødlige stilke. Og de hvide, ret ubetydelige blomster viser, at den hører til nældefamilien. Åbningen af blomsterne sker med et smæld, og pollenstøvet står ud som en sky. I stue derimod, er det sjældent, at blomsterne udvikles. Stilles planten køligt i en periode, er det dog muligt at fremkalde en blomstring, men det pynter ikke på planten.

 

Parasolpllea - Pilea peperomioides

Man tager blot et af de mange sideskud som fremkommer,·planter det og har en ny plante. Det er i øvrigt nødvendigt at forny planten ret ofte, da den er smukkest som ung.

 

Let at formere

Få planter er så lette at skaffe afkom af som Parasolpilea. Afbrækkes et af de mange skud på siden, kan det hurtigt danne rod, når det plantes i potte.

 

Smukkest som ung

De små planter er meget dekorative og spændende, men efter en tid kan væksten blive for grov, og der kommer et vildnis af små planter omkring den tykke stamme.

 

Parasolpllea - Pilea peperomioides

Da det er så let at skaffe nye planter til erstatning, og som "gi' væk planter", kan den gamle let udskiftes med en ny og frisk.

 

PLANTEDOKTOREN

 

• Takket være den hurtige vækst og fornyelse, er det yderst sjældent, at Parasolpilea angribes af sygdomme og skadedyr.

 

• Bladlus kan naturligvis angribe de unge skud, men de er lette at få væk med en kraftig vandstråle.

 

• Da planten er så ny, er der ikke stor erfaring med andre plager endnu.

 

Parasolpllea - Pilea peperomioides

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 4.711 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvem kommer med i den kommende regering?





Effektiv reklame - klik her