Wulfenia - Wulfenia

Her er en lidt vanskelig, men spændende plante, som helt tilbage fra istiden har tilpasset sig ganske få steder i Alperne, skønt den egentlig stammer fra subtroperne, hvor den fortsat lever.

Wulfenia baldaccii vokser vildt som stenbedsplante i Albanien, et eksempel på et stykke spændende plantehistorie.

INDKØBSTIPS

— Planter er sjældent i handelen, men undertiden kan man købe Wulfenia som frø.

— Livslængde: Wulfenia er flerårig.

— Sæson: Forårs- eller sommerblomstrende.

— Sværhedsgrad: Kræver omhyggelig pasning.

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

De brede, grønne blade fremkommer i en roset fra rodstokken med blomsterstænglen i midten. Højden er 15-30 cm.

Blomstring og duft

Arterne blomstrer i maj-juni eller juni-juli med violetblå eller stålblå blomster i en ensidig klase. Blomsterstilken har ingen eller kun små bitte grønne blade. Ingen duft.

Lys og temperatur

Wulfenia overvintrer bedst køligt, eventuelt udendørs under vinterdække. Forår og sommer trives de ved stuetemperatur, og de må gerne stå lyst, men ikke i direkte sol.

Vanding og gødning

Forår og sommer skal pottejorden hele tiden være fugtig, og man tilfører en svag gødningsopløsning en gang om ugen. Efterår og vinter vandes sparsomt og gødes ikke.

Når man vander, skal man passe på kun at vande langs pottens rand: så det øverste af rodstokken ikke bliver våd.

Jord og omplantning

I løbet af det første år efter udsåning af frø, prikles og omplantes småplanterne et par gange. Større planter omplantes i frisk jord hvert forår. Jorden skal være porøs og humusrig.

Gerne en blanding af kompost, bladjord, tørvemel, barkmuld og sand. En dyb potte er mest velegnet, og der skal være et drænlag af potteskår i bunden.

Beskæring

Hvis man ikke vil dyrke frø, fjerner man blomsterstilken straks efter afblomstringen. De visne blade fjernes om efteråret.

Formering

Se nedenfor.

Miljø

Wulfenia tåler ikke stærk sol og egner sig derfor bedst i et øst-eller nordvendt vindue, i en sammenplantning inde i stuen eller i bunden af vinterhaven.

Wulfenia-hybrider kan med lidt forsigtighed dyrkes ude, men klarer sig hos os bedst inde.

Wulfenia - en spændende plantehistorie

Det sker, at botanikerne finder en plante på et sted, hvor den ikke rigtigt "hører til". I alpelandet Kärnten har man således på et meget begrænset område fundet en planteart, Wulfenia carinthiaca, den kärntiske Wulfenia, som ikke findes andre steder på jorden, men heller ikke rigtigt hører til i alpeklimaet. Senere har man i Albanien fundet en slægtning til den, Wulfenia baldaccii, som heller ikke rigtigt passer til omgivelserne. Deres nærmeste familie finder man i subtropisk klima, i Tyrkiet og i skovbunden på Himalayas sydskråninger.

Det er næsten sikkert, at de europæiske Wulfeni a-arter også oprindelig har været subtropiske planter, og i tertiærtiden har alpeklimaet passet den Senere kom de mange istider, men Wulfenia overlevede mirakuløst, og i dag har den tilpasset sig forholdene i Kärnten, men den breder sig ikke.

Vi kan godt dyrke den

Hos os kan man med lidt held og omhu dyrke Wulfenia som stenbedsplanter på lun og veldrænet jord, men det er sikrere at holde dem indendørs.

Der findes flere arter og en enkelt krydsning, men de kan være vanskelige at fremskaffe, både som planter og frø.

Alle Wulfenia-arterne har 15-30 cm lange, ret brede, tandede og ofte bugtede grønne blade, der fremkommer i en roset direkte fra det øverste af rodstokken.

Wulfenia orientalis fra Tyrkiet regnes af mange for den smukkeste art.

Blomsterstænglerne har kun bittesmå blade, og blomsterne fremkommer øverst i en ensidig klase. Wulfenia amherstiana fra Himalaya bliver omkring 20 cm høj. Får en klase af 7-8 mm lange maskeblomster i juni-juli. Wulfenia baldaccii fra Albanien, 15 cm høj, sparsomt med violetblå blomster i maj-juni. Wulfenia carinthiaca fra Alperne, 30 cm høj, ret rigtblomstrende med lyslilla blomster i maj-juni. Wulfenia orientalis fra Tyrkiet, den smukkeste art med mange 2-3 cm lange, stålblå blomster i maj-juni, men også vanskelig.

Wulfenia suendermannii, en krydsning mellem de to europæiske arter. Sund og kraftig og nemmere i kultur end arterne.

Formering

Har man først fået en plante i god vækst, kan den formeres ved deling, men i første omgang vil man have besvær nok med at fremskaffe frø til formering.

Er det lykkedes, bør man så det straks i en steril, let fugtig såjord med let dækning. Man kan så i et mini drivhus eller i en potte med en glasplade over. Husk at vende pladen hver dag, så der ikke falder dråber af kondensvand ned på frøspirerne. I minidrivhuset skal man også aftørre låget hver dag, for samtidig får småplanterne tilført frisk luft, hvad der er meget vigtigt.

Livskraftige prikles

Når planterne er 3-4 cm kan man prikle dem i potter eller skåle, men man må være forberedt på, at der sker en naturlig udsortering, så kun de mest livskraftige planter bliver tilbage. Dem udplanter man til sidst på voksestedet, der enten kan være på bunden af en vinterhave eller et øst- eller nordvendt vindue.

Eventuelt kan man også tage chancen og plante dem ud i et stenbed med halvskygge.

PLANTEDOKTOREN

— Wulfenia kan være noget krævende i kultur, men når de trives godt, er de også sunde. Det er meget vigtigt, at man behandler rodstokken rigtigt. I vækstperioden skal der være rigeligt med vand ved rodnettet, men der skal være tørt på det sted, hvorfra blade og blomsterstængler fremkommer. Når man vander, skal man derfor vande langs potteranden og lade vandet sive langsomt ned herfra. Om vinteren skal der vandes meget sparsomt. Desuden skal planten stå lyst, men aldrig i direkte sol.