Logo

Telegrafplante - Desmodium gyrans

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Telegrafplante - Desmodium gyrans

 

Telegrafplanten er en morsom potteplante til stue og vinterhave. Den skal helst stå sollyst, og den skal have det ret tørt. Den er altid i bevægelse i sollys og vipper/signalerer takfast med sine sideblade.

 

Telegrafplante - Desmodium gyrans

Telegrafplanten vipper taktfast med bladene i sollys den "telegraferer" og er nærmest en slags levende uro.

 

INDKØBSTIPS

Telegrafplantens blade skal være frisk mørkegrønne og saftspændte uden synlige fejl.

Livslængde: Det betaler sig ikke at bevare planten i mere end to år. Derefter må man opformere den ved frø eller stiklinger.

Sæson: Hele sommeren. Planten blomstrer i august-september, men blomsterne er små og uanselige.

Sværhedsgrad: Velegnet til vinterhave. I stuen er den noget vanskelig, da luftfugtigheden som regel er for lav, og man let kommer til at overvande.

 

KORTE RÅD

Størrelse og vækst

Telegrafplanten kan blive op mod en meter høj, men væksten er spinkel.

Blomstring og duft

Planten blomstrer med små, uanselige gulligbrune ærteblomster sidst på sommeren. De dufter meget svagt, sødligt.

Lys og temperatur

Telegrafplanten er en tropeplante, som tåler meget lys og megen varme. Det er også kun i stærkt sollys, at den virkelig begynder at "telegrafere" med sine småblade.

Vanding og gødning

Når frøplanterne er kommet i vækst, skal man passe på ikke at overvande, da roden ellers let rådner. Planten sætter i øvrigt stor pris på hyppige overbrusninger. Forår og sommer tilføres en svag gødningsopløsning med vandingsvandet.

Jord og omplantning

Almindelig, tørveholdig pottejord eller sandblandet bladjord er velegnet til Telegrafplanten. Frøformerede planter bør ompottes flere gange i løbet af foråret.

Beskæring

Unødvendig.

Formering

Ved frø eller stiklinger, som man begge kan forsøge at vække til live i februar.

Miljø

En spændende vinterhaveplante med usædvanlige vippe-bevægelser med bladene i solskin.

 

Telegrafplante - Desmodium gyrans

Stiller man Telegrafplanten i skygge, klapper den bladene ned. Sætter man den i sol, løfter den bladene og vipper med dem.

 

Telegrafplanten - signalerer i sollys

 

Telegrafplanten stammer fra Indien, og den har fået sit usædvanlige navn, fordi den "signalerer"

ved at vippe med bladene, ligesom man i slutningen af det 18. århundrede "telegraferede" ved hjælp af en optisk telegraf eller semafor, bestående af en række høje master forsynet med arme, som kunne anbringes i forskellige stillinger.

 

Telegrafplanten har trekoblede blade, og det midterste er meget stort, mens de to sidestillede småblade er smalle og aflange, og det er dem, der vipper livligt op og ned i stærkt solskin. Artsnavnet gyrans er i øvrigt afledt af det latinske gyro, der betyder "dreje i ring", mens Desmodium kommer af det græske desmos, som betyder lænke og hentyder til plantens leddelte bælge.

 

En spændende fornyelse

Telegrafplanten er især en spændende fornyelse til vinterhaven, men den kan også trives fint i en almindelig vindueskarm. Blot skal den altid stå et sted med megen sol, for at man kan få fornøjelse af den. Den skal endda have det ret tørt. Hvis man overvander den, begynder rodnettet hurtigt at rådne.

 

Kan blomstre og sætte bælge

Når den trives godt, kan den blive omkring en meter høj, men det er under alle omstændigheder en ret spinkel plante. Sidst på sommeren kan Telegrafplanten godt finde på at blomstre, men de gulligbrune ærteblomster er ikke særligt dekorative. De sidder i en opret, pyramideformet klase. Hvis de bliver befrugtet, vil frøene i de leddelte bælge som regel spire ret let, når man sår dem i februar det følgende år.

 

Nære slægtninge

Desmodium gyrans har en nær slægtning, som stammer fra Canada, og derfor bærer navnet Desmodium canadense. Den er en staude eller halvbusk, som godt kan trives udendørs hos os, blot den får lov til at vokse på et tørt og solrigt sted op mod en sydmur. Det er en høj, slank plante med trekoblede blade og oprette klaser af blårøde ærteblomster i juliaugust. Den er nem at formere ved frø.

 

Lespedeza

stammer fra Østasien. Det er slanke buske og halvbuske med smukke rosa eller hvide blomster og de kan udmærket ' trives på et lunt, tørt og solrigt sted i haven. De formeres let ved frø.

 

Formering af Telegrafplante

Telegrafplanten kan formeres både ved frø og ved stiklinger.

Skal man have rigtig glæde af planten, bør man så frøene allerede i februar, gerne i et minidrivhus, som man kan stille i vindueskarmen over en varm radiator. Frøene spirer nemlig bedst ved ret høj temperatur, helst 26-28 °C.

Når småplanterne har fået det andet blad par, skal de ompottes i en pottejord, der ikke er alt for fugtig. Ofte må man omplante flere gange, inden man eventuelt udplanter Telegrafplanten på fri jord i vinterhaven, hvor den kan få rigeligt med lys.

 

Telegrafplante - Desmodium gyrans

Ikke køn om vinteren

Planten er sjældent så køn om vinteren, men vil man stiklingeformere den, må man overvintre moderplanten varmt og ret tørt. Herefter kan man tage topstiklinger af den sidst på vinteren eller meget tidligt om foråret.

 

PLANTEDOKTOREN

 

• Overvanding er den hyppigste årsag til, at Telegrafplanten trives dårligt, og ofte ender det med, at den går ud, fordi rod halsen rådner. Vand mere sparsomt og sørg i stedet for at overbruse planten hyppigt, men så tidligt på dagen, at den er tør, inden det bliver mørkt.

 

• Brune bladspidser skyldes enten for lav luftfugtighed, eller at planten står for koldt. Det er jo en tropeplante, som let tåler 30--35 °C, men trives også ved 25 °C.

 

• Væksten går i stå om foråret. Planten skal omplantes i frisk jord.

 

• Væksten går i stå om sommeren. Skal tilføres en svag opløsning af flydende gødning med vandingsvandet.

 

Telegrafplante - Desmodium gyrans

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 1.930 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Vi benytter cookies til at gøre din oplevelse af sitet så god som mulig. Ved at fortsætte med at bruge sitet accepterer du cookies.
Afstemning
Hvilken stærk øl smager bedst?



Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her